Naturvidenskabelig litteratursøgning

For folkebibliotekarer

Christian Knudsen

2024-10-03

Naturvidenskabelig litteratursøgning

Min baggrund

• Christian Knudsen
• Civilingeniør - kemi
• 21 år på lidt af hvert der er endt med at blive til KB
• Voksede op på et bibliotek

Slides?

https://christianknudsen.info/notes/20241003-natvid-lit-search

Hvad er opgaven?

1. ”Formidling af den digitale materialeoverbygning” er arbejdsgruppens anker og vi kommer derfor ikke uden om digitale kilder, som er tilgængelige for folkebibliotekerne. Det er meget forskelligt hvad der abonneres på lokalt, men alle har adgang til overbygningslicenserne og services som centralbibliotekerne og Det Kgl. Bibliotek stiller til rådighed

2. Det er begrænset hvor meget naturvidenskab er repræsenteret på ovennævnte side, så OA vil være godt.

Jeg er jo priviligeret med formentlig nationens bedste adgang til naturvidenskabelig litteratur. Så jeg kommer ikke så ofte forbi overbygningslicenserne, og smuttede lige forbi til forberedelse.

Det er dog en trist oplevelse!

Så hvad er opgaven?

• At finde litteratur til overvejende gymnasieelever
• Primært deres SRP-opgaver
• SRO: mikroorganismer, enzymer og proteinsyntese
• SRP: Råstoffer i Bolivia
• SRP: RSA-kryptering og AES-kryptering (matematik og samfundsfag)
• SRP: Etik og organdonation (biologi og religion)

Hvorfor er det meget svært?

Dette er adgangskravene til bibliotekaruddannelsen. Min tese er, at det grundlæggende er et sprogproblem. I taler ikke naturvidenskabsk. I er på lige så dybt vand som hvis problemformuleringen var på finsk.

Så min opgave er at prøve at afmystificere det bare en smule.

https://www.sdu.dk/da/uddannelse/bachelor/biblioteksvidenskab_it_og_kommunikation/adgangskrav

Hvorfor er det svært - generelt?

• “En kvantefysisk analyse af partikelentanglement afslører koherens og superpositionstilstande, som er afgørende for forståelsen af kvantecomputeres potentiale.”
• “En hermeneutisk dekonstruktion af poststrukturalistiske teorier i samtidslitteratur belyser de intertekstuelle relationer og diskursive praksisser, der konstruerer subjektivitet og social ontologi gennem et polyfonisk samspil af magtstrukturer og semiotiske systemer.”

Hvorfor er det svært - generelt?

• “En kvanttifysiikkaa analyse af hiukkasten takertuminen afslører johdonmukaisuutta og superpositiomoodit, som er afgørende for forståelsen af kvantecomputeres potentiale.”

• “En hermeneutisk dekonstruktion af poststrukturalistiske teorier i samtidslitteratur belyser de intertekstuelle relationer og diskursive praksisser, der konstruerer subjektivitet og social ontologi gennem et polyfonisk samspil af magtstrukturer og semiotiske systemer.”

begge genereret af chatgpt

Det er finsk. Og den anden tekst kunne ligeså godt være på finsk når man er ingeniør.

MEN! De her vanskelige og bøvlede naturvidenskabelige fagudtryk betyder i almindelighed noget meget præcist. Det er derfor de er bøvlede.

Det gør det lettere!

En hermeneutisk dekonstruktion kan betyde mange ting

Fortolkningsproces: Hermeneutisk dekonstruktion kan ses som en proces, hvor man fortolker og analyserer tekster ved at afdække de mange lag af betydning og de underliggende antagelser.

Kritisk analyse: Det kan også forstås som en kritisk metode, hvor man dekonstruktivt udfordrer og dekonstruerer de etablerede betydninger og strukturer i en tekst for at afsløre skjulte magtforhold og ideologier.

Tekstanalyse: Hermeneutisk dekonstruktion kan anvendes til at undersøge, hvordan tekster er konstrueret, og hvordan forskellige fortolkninger kan opstå ved at analysere tekstens sprog, struktur og kontekst.

Teoretisk metode: Fra et teoretisk perspektiv kan hermeneutisk dekonstruktion være en kombination af hermeneutikkens fokus på fortolkning og dekonstruktionens fokus på at nedbryde og udfordre tekstens overfladiske mening for at afsløre dybere lag af betydning.

Filosofisk tilgang: Filosofisk kan begrebet forstås som en metode til at udforske, hvordan betydning konstrueres og rekonstrueres gennem fortolkning, og hvordan vores forståelse af tekster og virkeligheden er formet af forskellige diskursive praksisser.

Litterær kritik: I litterær kritik bruges hermeneutisk dekonstruktion til at analysere og fortolke litterære værker, ofte med fokus på at afdække de mange lag af betydning og de kontradiktioner, der kan være til stede i teksten.

Kulturel analyse: I en bredere kulturel kontekst kan hermeneutisk dekonstruktion anvendes til at analysere kulturelle artefakter og praksisser, idet man fokuserer på, hvordan betydninger er skabt, vedligeholdt og udfordret.

Partikelentanglement er et ret specifikt fysisk fænomen.

Det er koherens og superposition også.

Det betyder at det faktisk er ret specifikke og meget konkrete ting vi leder efter.

Hvorfor bliver det så svært alligevel?

Anita skriver: Niveauet for de naturvidenskabelige opgaver er højt set fra en folkebiblioteksvinkel.

Det er det dæleme også når man sidder på et universitetsbibliotek. Vi føler ret ofte behov for at fortælle de unge mennesker der finder frem til os, at det jo sådan set er en gymnasieopgave de skal skrive. Ikke en bacheloropgave.

• Deres problemformuleringer er komplekse.
• Eller bare meget brede:
  • “Mikroorganismer, enzymer og proteinsyntese”
• Gymnasie eller bachelor opgave?

Puha. Det er bredt. Vi ved ikke engang hvor mange arter vi har på jorden. Estimaterne er mellem 2 millioner og 1 milliard. Der er en vis konsensus om at 11 millioner er det bedste bud.

Svampe udgør 1½ millon. En del af dem er at regne som mikroorganismer. Restgruppen - herunder diverse alger - dem er der ca 2½ million af.

Men. Hvis det er det der er emnet - så må det være noget med de enzymer der indgår i proteinsyntesen i mikroorganismer.

Det er en ret bred afløsningsopgave på mikrobiologistudiet på KU.

En SRP-opgave skal være på 15-20 sider. En bachelor opgave på KU må være på maks 30 sider…

Og så er der deres forventninger…

Vi noterer os at chatbotten er helt med på at en bibliotekar har knold i nakken…

Hvad er emnet?

::: notes

Baseret på Auguste Comtes teori om videnskabens udvikling. Vi starter med generelle emner, og bevæger os op af i et hierarki hvor videnskaberne bliver tiltagende komplekse og mindre generelle. Teorien forudsiger at der vil være højere grad af konsensus blandt forskerne og hurtigere udvikling i eksempelvis fysik end i socialvidenskaberne.

Det er jo fascinerende at det åbenbart gør dem vanskeligere. Jo højere i hierarkiet vi kommer, jo større udsikkerhed er der om hvad der er rigtigt og forkert. Men af en eller anden årsag forekommer det os lettere at søge i/efter.

:::

Nå. Hvad gør vi så?

Det er de gode klassiske bibliotekardyder. Interview og bloksøgning.

Hvilke mikroorganismer? Hvad kalder vi ellers enzymer? Proteinsyntese - hvad sker der?

Term 1	Term 2	Term 3
Mikroorganismer	Enzymer	Proteinsyntese
Microorganisms	Enzymes	Protein Synthesis
Bacteria	Biocatalysts	Transcription Translation
Fungi		Ribosomes

Og selvfølgelig på engelsk. Vi finder ikke meget på dansk.

Så søgningen er:

(microorganisms OR bacteria OR fungi) AND (enzymes OR biocatalysts) AND (protein synthesis OR ribosomes)

Hvor søger vi?

Så langt så godt.

• Hvor katten søger vi så?

• I har den “digitale materialeoverbygning”.

  • Og det er, særligt på det naturvidenskabelige område …
  • tyndt.

• Så vi må holde os til åbne søgemaskiner.

Og så håbe at vi kan få fingrene i artikler og bøger hurtigt nok…

Bibliotek.dk

Bibliotek.dk er ikke så ringe endda

Svagheden er - at det er et ret begrænset indhold der søges i.

Det fine er at den avancerede søgning i bibliotek.dk taler samme sprog som netpunkt.dk

Indholdet er det lidt tungt med. Det er lidt hit’n’miss hvad der er af artikler. Bøgerne er ret godt dækket, også ikke-danske udgivelser.

Det betyder så også at der nok bør søges på både dansk og engelsk.

Google Scholar

I må godt bruge den

Google Scholar bruges foruroligende ofte

Jeg underviser både biokemi og mikrobiologi studerende i litteratursøgning.

Deres undervisere - og der er i hvert fald et par professorer på dét hold, klarer sig fint med google scholar…

Citations: Det er resultater hvor Google kan regne ud at artiklen - eller hvad det nu er - må eksistere, fordi nogen har citeret den. Men de kan ikke give os et link. Så sorter dem fra.

Sorter også patenter fra. De er frit tilgængelige, men med mindre de er fra før 1960 er de tæt på ulæselige.

Søgemulighederne er ret begrænsede…

Indholdet - det hele. Alle fag. De er der alle sammen.

Og artiklerne?

Der er desværre ikke mulighed for at søge kun i OA-litteraturen.

• Men!

Google er ret god til at finde alternativer. “All 10 versions” vil ofte, men ikke altid kunne føre til en åben udgave.

Indholdet - det hele. Alle fag. De er der alle sammen.

Pubmed

Super relevant for biologi og kemi - og beslægtede fag.

Dyb indexering!

I mellemrummet mellem egentlig sundhedsvidenskab og de fugtige naturvidenskaber.

Jamen det var jo naturvidenskab vi skulle arbejde med. Ja. Men fag som fysiologi farmaci og medicinal kemi bliver publiceret i ca. de samme tidsskrifter som biokemi organisk kemi og den slags. Og derfor har de RIGTIG mange relevante artikler med.

En lækker ting er at man kan begrænse til artikler som der er fri adgang til.

Og så er der en dyb dyb indeksering af artiklerne. Vi kalder dem MESH-termer.

Arxiv

Fysikerne har en lang tradition for at dele preprints.

CS, fysik (i meget bred forstand). matematik, statistik,

En smule elektroingeniørfag. Kvantitativ biologi, kvantitativ økonomi.

Hvad er preprints? Når en forsker(gruppe) har skrevet en artikel, sendes den til et tidsskrift. Den undergår peer-review. Og når den er kommet gennem det, sættes den op og layoutes. Og så er der et preprint, som forfatterne får til sidste korrektur. I gamle dage var dele af den økonomiske model, at man godt nok ikke betalte for at få artiklen publiceret. Men man skulle købe et antal preprints, som var 1. til uddeling blandt kollegerne. 2. det dyreste papir nogensinde.

Disse preprints eksisterer i dag i digital udgave. De skal ikke købes, men må stadig deles. Og det gør de. Det betyder at det ikke er den endelige autoriserede udgave af en artikel. Men den er så tæt på at det ikke gør nogen betydende forskel.

Og det er gratis!

Hvor får vi så fat i materialerne?

• Gode kolleger siger:
• fjernlån/indlån/*lån

Er det ikke forældet?

“Måske lidt om trykte kilder og hvorfor gamle titler også stadig kan være aktuelle.”

De her er nok ikke aktuelle. Men.

Når vi når frem til et naturvidenskabeligt resultat - så står vi på skuldrene af giganter som Newton udtrykte det. Og det gør vi, fordi vi i naturvidenskaben i ret høj grad når frem til resultater der passer.

Hvis en lærebog i kemi fortæller os at noget er. Så er det.

Der sker fejl. Der bliver snydt. I foruroligende høj grad.

Og når bogen fra 2017 fortæller at fossile brændsler udgør 30.7% af Bolivias eksport - så har den selvfølgelig ikke med at det i 2022 var faldet til 22.4%

Men matematikken bag RSA algoritmen er nøjagtig den samme i dag som den var i 1977. Og AES var en symmetrisk krypteringsalgoritme i 1998. Og det er den stadigvæk.

Den matematik vi bruger til at beregne planeternes baner er grundlæggende den samme som Newton offentliggjorde i 1687. Og den ikke for alvor blevet korrigeret siden 1905.

Andre datakilder

Det der med Bolivas råstoffer.

https://data.worldbank.org/

https://kub.kb.dk/datalab/opendata

ChemSpider

Spørgsmål?